VI ER HER FOR HUNDE, KATTE OG ANDRE DYR I NØD

VI TRÆKKER I NØDBREMSEN

Danmark er sammen med resten af verden på kurs mod en verdensorden, som ikke giver plads til det Danmark, som vi kender og elsker. Vores nuværende politikere lader sig i stor stil trække modstræbende med, og giver indrømmelse på indrømmelse. Det er ikke nok at sætte tempoet ned - det er på tide at trække en streg i sandet.

HVORDAN DU KAN HJÆLPE OS?

LAV EN VÆLGER-ERKLÆRING

Langt de fleste deltager højst i demokratiet, ved at stemme til valgene. Men hvis du gerne vil deltage i demokratiet på højere niveau, har du her muligheden for ikke bare at stemme på et af de gamle partier:
Ved at underskrive en vælgererklæring, kan du være med til at bestemme, hvem der kan stemmes på.

En vælger-erklæring forpligter dig ikke til noget - den koster heller ikke noget. Du skal bare logge ind på https://www.vaelgererklaering.dk/om-partiet?election=dk&party=6e90b874-6eb0-4fd1-bce5-69d01c0cc43d 
klikke på "Igangsæt vælgererklæring", og godkende med MitID.
En uge senere sender Indenrigs- og Boligministeriet dig en mail, hvor du kan bekræfte eller annullere din vælgererklæring.

Så simpelt kan du blive en top-deltager i vores danske demokrati.

Arbejdsmarkedspolitik: 

Vores arbejdsmarked slider for mange mennesker op. Selv hvis vi ser bort fra, hvordan nedslidningen påvirker den enkelte og dens pårørende, er det for samfundet en uholdbar strategi, at presse folk så hårdt, at de bliver uarbejdsdygtige.


Udlændingepolitik:

Der er to typer fremmede i vores samfund. Dem, som kommer hertil, og anerkender, at vi har fået bygget noget godt op, og at de derfor gerne vil være en del af det. Vi kalder dem fleksible. Den anden type holder fast i samfundsstrukturer og idealer fra deres ophavslande; de vil dybest set ikke indordne sig, og vil hellere have, at vi andre laver Danmark om. Vi kalder dem ufleksible.

De ufleksible skal så vidt muligt strittes ud. Vi har tydeligvis bygget noget godt op - de har jo trods alt flygtet hertil. Så giver det ikke mening at vi skal lave om på os. Og på grund af de ufleksible, som ønsker at lave Danmark om, er vi nødt til at stoppe med opholdstilladelser. Og sende de ufleksible ud.

De fleksible, som nu engang er her, som passer deres arbejde, holder sig ude af kriminalitet, og som ikke forhindrer deres familie eller naboer i at nyde de samme friheder, som vi andre har, skal vi tage godt imod. Om det drejer sig om Muhammed, Nabinou eller hvad de gode folk hedder: Hvis de hjælper bolden den rigtige regning, har vi brug for dem på holdet. Men vi kan ikke tage flere ind lige nu.


Klimapolitik:

Klimaet her på jorden ændrer sig naturligt. Men de seneste 1.000 år har vi haft et klima, som har været meget gavnligt for Nordeuropa. Og vi bør gøre hvad vi kan, for at undgå at skubbe til klimaet. Det er hverken til gavn for os, hvis det bliver varmere, koldere, tørrere eller vådere. Derfor giver det god mening at passe på klimaet.

Men der er ikke nogen, der gider bo ved siden af solcellemarker eller vindmøller. Så vi er nødt til at kigge på atomkraft igen, og se, om ikke teknologien er blevet bedre, end det vi afviste den på for 50 år siden.

Hvis klimaet ændrer sig, så Mellemøsten og Nordafrika bliver mere ubeboeligt, ved vi godt, hvor flygtningestrømmene trækker hen, og der er grænser for, hvad Europa kan bære.


Uddannelsespolitik:

Folkeskolen skal have et stort løft. Folkeskolereformen var en spareøvelse, og grænser til landsforræderi. Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken selv: Kig til Finland, som har løst problemet, eller til Polen, som rent faktisk lukke elever ud, som har lært at regne.

EPX er et fejlskud og skal aflyses.


Ældrepolitik:

Aktiv dødshjælp skal indføres. Igen behøver vi ikke gøre fodarbejdet selv: Holland har blandt andre etableret det, og vi kan bruge deres viden til at opbygge vore eget.

Ja, det er en pessimistisk indledning til emnet. Men hvis vi skal kigge på, hvad vi byder vores ældre fra de seneste utallige regeringer, så tyder det ikke på, at der er vilje til at give de ældre værdige kår. Så kan vi i det mindste tilbyde dem et alternativ.


Rusland:

Der kommer ikke noget godt ud af at tryne et land. Ja, Putin skulle ikke have startet sin krig, og Rusland har en rigtig dårlig statistik på at anerkende sine naboers suverænitet.

Men hvis vi skal have fred, skal det også være en fred, som er tålelig for Rusland. Ukraine kan godt optages i NATO; men det vil være uacceptabelt, at vestlige tropper opholder sig i Ukraine, med mindre der udbrød en ny krig. Ukraine skal være velkommen til at have besøgende tropper fra tidligere Sovjetiske delstater, men ikke fra Danmark, og bestemt ikke fra USA og Tyskland.


Trump:

Trump har en velkendt adfærd, som ikke anerkender diplomati og kompromisser. Vi er nødt til (sammen med hele EU) at svare ham hårdere igen. Hvis han sætter 15% tariffer, skal vi sætte 20%. Ikke fordi det gør indtryk på manden. Men rigmændene bagved Trump, som er i stand til at tale ham til fornuft, vi indse, at det går ud over deres pengetanke, hvis ikke de får styr på manden.

Amerikanske tropper skal ikke have lov at etablere egne baser i Danmark, så længe Trump eller J.D. Vance sidder i det Hvide Hus.

VIDEO-GALLERI